Efter et besøg i vores „fiskeafdeling" burde det stå enhver klart: vi har en passion for sardiner! Nogle vil måske kalde det en lille dille, men i andre lande antager dyrkelsen af denne fisk helt andre dimensioner!
For eksempel i Lissabon: her fejres Festa de Santo António hvert år den 12. juni. Det er en helligdag til ære for Sankt Antonius, Lissabons skytshelgen, hvor hele byen er på benene, og hvor der i de farverigt pyntede gader grilles og spises sardiner døgnet rundt. Et sandt paradis for os … og det siger sig selv, at vi bare måtte være med i år!
Baggrunden er, at Sankt Antonius i starten ikke havde den store succes med sine prædikener – ingen lyttede til ham. Så han gik frustreret ned til bredden og prædikede ud over bølgerne. Og se: hans ord forblev ikke uhørte. En stime sardiner lyttede opmærksomt til ham. Siden da har disse små fisk været tæt knyttet til hans person som symboler.
De første dage i Lissabon var som et sus af farver, dufte, aromaer, musik og livsglæde. Alle gader var pyntet med kulørte guirlander, overalt stod der grillboder og dækkede borde, hvor glade mennesker spiste og drak, folk bar sjove sardin-hatte, og overalt var årets vindere af sardin-designkonkurrencen udstillet. Vi har taget et eksemplar af papir med hjem, så de nu også kan beundres hos os!
Årets vindersardiner
Vi stoppede ved hver anden grillbod, vi så, og nød denne herligt enkle og oprindelige delikatesse. En til fem sardiner om dagen blev det til pr. person, og selv Rosalie, vores mindste, har allerede fået smag for grillsardinen!
Men sardinen findes ikke kun ved mobile og midlertidige faciliteter: I Lissabon er der talrige butikker, restauranter og barer, der udelukkende beskæftiger sig med salg af dåsefisk året rundt. Conserveira de Lisboa er for længst kendt; vi har samarbejdet med dem i nogle år og fører deres sardiner, tunfisk, makrel og den berømte Bacalhao. Vi besøgte dem og tog et par sjove billeder med den højgravide Selma, vores kontaktperson fra begyndelsen.
Derudover tog vi et smut forbi den berømte Sol e Pesca, som i mellemtiden har fået lidt mere fornem konkurrence ved den stilfulde Praça do Comércio: Can the Can. Oprindeligt "bare" en blog om dåsefisk, har det udviklet sig til en rigtig forretning, der nu har fundet sit hovedkvarter i en virkelig smuk, lys restaurant, som åbnede i år.
Efter et par dage fyldt med sardiner fik vi dog også lyst til noget andet, og det passede godt, at vi på forhånd havde aftalt et møde med Maria João Brissos, repræsentant for Conserveira Santa Catarina, som vi får de fantastiske tunfileter fra Azorerne fra. Hun og hendes mand var repræsenteret med en lille stand i delikatessehallen på en landbrugsmesse i Santarem, en time nord for Lissabon. Vi besøgte dem der, og hun præsenterede os for de nyeste, til dels prisvindende, variationer: Caril (karry), Pimenta (en type azorisk peberfrugt), Alecrim (rosmarin), Majericao (basilikum) og Poejo (polejmynte). Hun gav os karry, rosmarin, peberfrugt og mynte med, og vi smagte dem samme aften hjemme i vores dejlige lejlighed. Alle smagte – som forventet – fantastisk, og vi glæder os allerede til at præsentere dem for jer i vores butik og webshop inden længe. Bestillingen er allerede sendt!
En anden lille udflugt foretog vi på næstsidste dag af vores rejse, nemlig til Alentejo, øst for Lissabon. Der besøgte vi vinbonden Luis Louro og ønologen Inês Capão på Adega do Monte Branco. Adegaen ligger ved Estremoz, en lille malerisk by nær Evora. Den ligger smukt i et let bakket område dækket af vinmarker. De mange panoramavinduer i det moderne anlæg udnytter denne smukke placering klogt, og vi havde den store glæde at smage alle Adegaens vine (gamle og nye årgange) foran denne forbløffende udsigt.
Luis og Inês lod os smage de nye årgange af Alento-vinene samt deres røde og hvide Reserva og den røde Monte Branco, sortimentets fineste vin.
Vi er endnu en gang begejstrede over den fine balance i disse vine, deres fylde og friskhed. Under alle omstændigheder er vores samarbejde sikret, og vi glæder os allerede til næste levering!
Ved en uformel frokost tilberedt af Luis’ mor lagde vi forretningerne til side, snakkede engageret om alt muligt, inviterede hinanden til genbesøg (måske Luis når til Berlin en dag, så giver vi selvfølgelig besked!) og drak en fantastisk Baga.
Opløftet af fantastiske oplevelser, møder og indtryk vendte vi tilbage til Berlin efter en hel uge, og vi ved allerede nu: til næste år kommer vi igen!
