Næringsdeklaration pr. 100 g

Energi: 837,9 kJ / 199,5 kcal
Fedt: 10,6 g
heraf mættede fedtsyrer: 2,55 g
Kulhydrater: 3,07 g
heraf sukkerarter: 0,6 g
Protein: 22,81 g
Salt: 2,47 g

El Ronqueo – Konserves fra Barbate
Barbate, en lille by på Costa de la Luz, direkte ud til Atlanterhavet. Her i provinsen Cádiz har alt i århundreder drejet sig om én ting: den røde tunfisk. Hvert forår svømmer dyrene gennem Gibraltarstrædet og fanges med almadraba – en fangstteknik, som allerede fønikerne kendte til.
Navnet El Ronqueo afslører med det samme, hvad det drejer sig om: "Ronqueo" er navnet på den traditionelle partering af tunfisken. Når man skærer, glider kniven langs rygraden – og frembringer en lyd, der minder om snorken ("ronquido"). Deraf navnet.
Hvem står bag
Siden 2002 har El Ronqueo SLU i Barbate produceret konserves og halvkonserver, ledet af Francisco José Daza. Lille, familieejet og med egen fabrik. Fisken kommer fra de nærmeste fiskeauktioner ("lonjas") – kortere vej bliver det næppe. Ved fremstillingen benyttes moderne pasteurisering og sterilisering, helt uden tilsætningsstoffer.
Sortimentet
I centrum står tunfisken i mange variationer. Særligt bemærkelsesværdige er de kreative tunfiskeopskrifter: med jordbær, karry, kastanjer, Karl Johan-svampe, i fedt, med piquillo-peberfrugt eller klassisk encebollado (stuet med løg). Hertil kommer de fine stykker som ventresca (tunfiskemave) og tarantelo (et særligt udskæring fra den røde tunfisk).

Producent: Conservas de pescado de Barbate | El Ronqueo
Polígono Industrial El Olivar
Manzana 11, Nave 14 11160 - Barbate (Cádiz)
+34 956 431 080
info@elronqueo.es

Tagarninas – den spanske guld-tidsel

I Andalusien kender alle børn den. I resten af verden næsten ingen: Tagarninaen, botanisk Scolymus hispanicus, på dansk spansk guld-tidsel. En vild tidsel med kraftigt gule blomster, der vokser i det sydlige Spanien, i Portugal og Marokko langs vejkanter, på brakmarker og på marker.

Fra fattigmandsmad til delikatesse

Længe blev tagarninas betragtet som nødføde. Den, der var sulten i magre tider, gik ud i marken med en kniv og skar det, der var tilgængeligt gratis. I dag er situationen en anden: På markederne i Cádiz, Sevilla eller Jerez er tagarninas en lille sensation – og på menukortene hos gode restauranter står de for længst højere end mangt et fint grøntsag.

Hvordan de smager

Man høster de unge stængler og midterribber, før planten udvikler sine tornede blomster. Smagsmæssigt ligger tagarninaen et sted mellem artiskok, skorzonerrod og asparges – let bitter, syrlig, med en fin sødme. Den, der kan lide artiskokhjerter, vil elske dem.

Hvad man bruger dem til

Klassikeren er Revuelto de Tagarninas: en cremet røræg med hvidløg, olivenolie og de blancherede tidselstængler. Lige så traditionelle er tagarninas i sammenkogte retter med kikærter (potaje de tagarninas) eller som tilbehør til lam og svinekød. På glas – som hos El Ronqueo sammen med tun – er de tilgængelige hele året rundt, uden at man behøver at ridse sine fingre på tornene.

En smag, der lyder af sydenvind, olivenlunde og lange middagsborde – og som alt for sjældent findes uden for Andalusien.