Jeg fik spontant mulighed for at holde 10 dages ferie i sommer. Da jeg længe har arbejdet sammen med La Belle Iloise, og jeg endnu ikke kendte Bretagne, pakkede jeg kufferten og tog min kone med i bilen. Vores base var på halvøen Crozon i Finistère. Derfra besøgte vi forskellige sardinfabrikker i en stjerneformet rute. Allerede den første dag stod vi op kl. 6 om morgenen og kørte mod øst kl. 7. Vi var omgivet af bretonsk morgentåge. Kl. 10 var vi i Quiberon hos La Belle-Iloise.
La Belle-Iloise er en af Frankrigs sidste sardinfabrikker. Selvom den er meget stor og konstant udvider, er arbejdsmetoderne stadig de samme som for 100 år siden. Naturligvis har maskiner overtaget meget af arbejdet, men det vigtigste – sortering og klargøring af de friske sardiner – gøres stadig i hånden. Vi har købt mange nye produkter til smagning, som vi muligvis snart vil tage ind i vores sortiment.
Med nød og næppe nåede vi at besøge en anden af vores leverandører, La Quiberonnaise. Fabrikken La Quiberonnaise ligger direkte ved havnen overfor fiskerbådenes anløbsbro. La Quiberonnaise køber sardinfangsten usorteret, hvilket betyder, at de også har mindre sardiner i sortimentet. De tilbyder ansjosfileter konserveret i olivenolie (ligesom sardinerne), som vi allerede har i vores program. Desuden arbejder de sammen med "smør-paven" Jean-Yves Bordier og producerer sammen med ham sardiner med Bordier-smør: sardiner med naturligt smør, med smør med alger fra Roscoff og smør med yuzu. Dem har vi allerede i vores sortiment. Også her har vi købt mange prøver. Desværre kunne vi af tidsmæssige årsager ikke få lov at besøge selve fabrikken.
Efter en Plateau de Fruits de Mer på havnen kørte vi nordpå til Pointe de Penmarch, hvor vi havde endnu en aftale.
Vi besøgte La Compagnie Bretonne des Poissons, hvor vi smagte på varerne og igen købte prøver med hjem. Compagnie er endnu en familievirksomhed med en lang historie, dog meget mindre og med et mindre udvalg end de to andre sardinfabrikker.
Dagen efter kørte vi til det nordlige Finistère, til Roscoff. Kort før vi nåede vores destination, førte vejen os forbi et imponerende antal artiskokmarker. Høsten var i fuld gang. Vi befandt os i Bretagnes berømte "gyldne grøntsagsbælte". Informationer kan findes her: Artichauts du Léon.
Vi havde en aftale hos Algoplus, en Conserverie Artisanale (håndværksmæssigt konservesfirma), som startede med algeforarbejdning. Deres hovedsæde ligger i Roscoff, fordi man her finder verdens største koncentration af spiselige alger. Som altid købte vi mange prøver og var allerede begejstrede for deres forskellige rillettes. Vi mødes igen i september i Paris på en delikatessemesse og træffer vores beslutning derefter.
Om eftermiddagen kørte vi til Carantec for at besøge østersbassinerne "Prat-Ar-Coum" hos Alain Madec. Desværre var der ingen hjemme. Vi kommer igen.
Derefter havde vi hele ugen fri og kunne se de steder, vi var interesserede i. Vejret var meget godt, ingen regn, kun solskin ved temperaturer omkring 30 grader. Vores yndlingsrestaurant var på Hôtel Thalassa i Camaret-sur-Mer. Alt er frisk og kommer stort set direkte fra havet til bordet; kokken er dygtig og respekterer råvarerne. Man skal også spise galettes og crêpes i Bretagne. De smagte os bedst i Crêperie "Le Korrigan".
Tiden fløj afsted, og vi tog hul på hjemrejsen. Vi havde rejsens sidste aftale i Orléans hos Vinaigrerie Martin Pouret.
Huset Martin Pouret har eksisteret siden 1797 og er i dag den sidste og eneste autentiske producent af eddike og sennep efter den traditionelle Orléans-metode.
Martin Pouret bevarer de gamle opskrifter og lokalt håndværk efter reglerne i det kongelige edikt fra 1580. Den naturlige eddike fra Orléans fremstilles udelukkende af vine fra de bedste franske druesorter og modnes efter den traditionelle Orléans-metode på egetræsfade. Kun af en god vin bliver der en god eddike!
Orléans-eddike er en kombination af tre faktorer: temperatur, luft og tid.
Orléans-metoden er en naturlig omdannelse af vin til eddike. Der finder en overfladegæring sted, uden at man rører i vinen, og uden tilsætning af fermenter eller oxidationsacceleratorer. Egetræsfade (240 l) fyldes halvt med eddike og eddikemoder. På den måde er overfladen størst mulig. Der tilsættes 50 l vin. Ved en omgivelsestemperatur på 28 grader celsius forvandles vinen til eddike i løbet af ca. 3 uger. Derefter modner Martin Pouret-eddiken i mindst 12 måneder på egetræstønder ved en temperatur på 15 grader celsius. Resultatet kan slet ikke sammenlignes med industriel eddike, der fremstilles på 24 timer.
I rummene, hvor fadene lagrer under gæringen, mistede vi vejret, og vores øjne sved. Men det duftede alligevel godt. Pakket med flere prøver kunne vi påbegynde hjemrejsen. Udendørstemperatur 37 grader!
På vores rejse var vi ikke kun begejstrede for det smukke, afvekslende landskab, men også for venligheden hos alle de mennesker, vi var i kontakt med. Vi tager helt sikkert dertil igen.
